Hvad er DLP og Information Protection i Microsoft Purview?
Information Protection er klassificerings- og mærkningsmotoren. Den kan genkende indhold ud fra mønstre (regulære udtryk, ordlister, maskinlærte klassifikatorer) og påføre et følsomhedsmærke. Mærket er ikke bare et stempel – det bærer selve beskyttelsen med sig i form af kryptering og rettigheder, der følger filen ud af organisationen.
Data Loss Prevention er håndhævelsesmotoren. En DLP-politik består af lokationer (hvor gælder den), betingelser (hvad udløser den) og handlinger (hvad sker der så). Handlingerne spænder fra en diskret advarsel til hård blokering med krav om forretningsmæssig begrundelse.
De to spiller sammen: den mest robuste DLP-betingelse er ikke "indeholder et CPR-nummer", men "har label Fortroligt" – for så håndhæves alt det, der er klassificeret, uanset om mønstergenkendelsen fanger det i det konkrete dokument.







